Byens Bio's Facebook
Den Jyske Sparekasse

boerne.png

Årets tilbud 2016/2017 består af tre gode film.

Filmene vises søndage kl. 13.00
Tre film for 125 kr.
Klik her for åres plakat.


Gratis film og præsentation af program:
Søndag den 25. september kl. 13.00 viser vi filmen Albert.
Alle er velkomne.

Billetter kan hentes lørdag d. 17.9. eller
søndag 
d. 18.9. i tidsrummet 14.30-15.00 ved Byens Bio.


25. september 2016. Albert.
Danmark 2014. Animation.
Spilletid 70 min. Censur: Alle.

De to gode venner, Albert og Egon er på et vildt eventyr, hvor de er i kamp med skurken Rapollo og hans to håndlangere Tubbe og Gnalle. Rapollo vil stjæle verdens største diamant, men Albert og Egon, deres nye veninde Jumilla og en mystisk ballonskipper har andre planer og vil prøve at forpurre kuppet.

Filmen er baseret på Ole Lund Kierkegaards fantastiske fortælling.


30. oktober 2016.  2 film:

1) Vitello Vitello graver et hul.

Danmark 2015. Animation
Spilletid 7 min. Censur: Alle

Drengen Vitello keder sig, da han mangler nogen at lege med. En dag sender hans mor ham ud for at finde en ny ven. Pludselig dukker en nysgerrig dreng, kaldet Møgungen op, og sammen finder de på at grave et hul, som Vitello kan fange en ven i.

 

2) Masha og Bjørnen 1 – Det første møde.

Rusland 2013. Animation
Spilletid 50 min. Censur: Alle.

Langt ude på landet langs med den gamle togbane bor en lille pige. Hendes navn er Masha. En dag, da Masha forvilder sig ud i skoven, møder hun en ven for livet: Han er brun, han har pels, og han er ca. fem gange så stor som Masha. Nu skal de ud på de vildeste eventyr sammen, Masha og Bjørnen.

Filmen er baseret på et gammelt russisk eventyr. 

 

27. november 2016. Peddersen og Findus 3 Nissemaskinen.
Sverige 2005. Animation.
Spilletid 74 min. Censur: Alle.

Katten Findus vil så gerne have, at der kommer en nisse med gaver juleaften, og den rare Peddersen gør alt for at opfinde en nissemaskine, men han behøver såmænd ikke at anstrenge sig, for nisser findes jo som bekendt, hvis bare man åbner øjnene.

Efter bog af Sven Nordqvist.


29. januar 2017. Bien Maja.
Australien/Tyskland 2014. Animation
Spilletid 89 min. Censur. Alle.

Den lille, vakse bi Maja passer ikke til livet i kubens hårde flid og drager derfor ud på eventyr. Hun bliver hurtigt venner med den dovne bi Willy, græshoppen Filip og den unge hveps Stik. Pludselig skal Maja sammen med de nye venner finde ud af, hvem der har stjålet bidronningens eliksir.

 

Information 

Byens Børnebio er en filmklub for børn i alderen 4-6 år.
Hensigten med børnefilmklubben er at give børnene mulighed for at se film af god kvalitet og få en god oplevelse i Byens Bio sammen med andre børn eller voksne. Vi betragter børnefilmklubben som et børnekulturelt tilbud i lokalsamfundet. I år viser vi film af nyere og ældre dato. Alle filmene er med dansk tale og tilladt for alle. 

Voksne kan købe medlemskab, der ikke er personafhængigt.

Der er unummererede pladser, så kom i god tid.

Som medlem af filmklubben kan du se tre film for 125 kr.

 

Tilmelding og betaling kan ske på tre måder:

1. Indbetal 125 kr. til Den Jyske Sparekasse
Kontonr.: 6130660817  Reg.nr.: 9560
Opret pr. person og skriv som kort bemærkning:
BØB, Fornavn, alder og tlf.nr. (forældres)

Eks.: BØB Andrea 5 75871948

 

2. Den 25. september til Gratis Film og præsentation af program.

 

3. Ved første ordinære forestilling i Byens Hus, Jelling.

Medlemskortene udleveres efter 1. film.

Byens Bio, Møllegade 10, 7300 Jelling - E-mail: biografsnabela.pngbyensbio.dk - Billetbestilling